• Facebook Social Icon

Højby Skovvej 40

5260 Odense S

kostmodkraeft@gmail.com

Telefon: 3024 7879

Er det nødvendigt at supplere med vitaminer og mineraler, når man spiser sundt?

November 26, 2017

Jeg har fået endnu et herligt spørgsmål fra en af mine følgere.

"Lene hvad er din holdning til multivitaminer og hvad er en god multivitamin"?

Det vil jeg forsøge at svare lidt mere generelt på i dette skriv. Allerførst vil jeg dog sige, at der er mange holdninger til dét med vitaminer og mineraler. Mit bidrag bygger på den nyeste viden indenfor ernæringsforskningen, hvor vi lærer om hvilke (mikro)næringsstoffer vi får gennem kosten, og hvilke vi ikke får i kosten - og dermed kan have behov for som tilskud. 

En ting kan dog ikke diskuteres: vitaminer og mineraler er livsnødvendige. De indgår i utallige processer i kroppen, og en mangeltilstand af det ene eller det andet, kan medføre alverdens forskellige symptomer og/eller lidelser.

Jeg er bestemt af den holdning, at det ville være allerbedst, hvis vi kunne spise os til tilstrækkelige niveauer af vitaminer og mineraler, men problemet i dag er, at vores fødevarer dyrkes og produceres på en sådan måde, at indholdet af næringsstoffer er markant mindre, end det var for bare 50 år siden. Samtidig ved vi fra de store, landsdækkende kostundersøgelser, at de færreste af os spiser nok grøntsager, bær og frugt til hverdag (minimum 600 gram), hvilket er den vigtigste kilde til vitaminer og mineraler. Det betyder, at det kan være nødvendigt, i perioder, at tage tilskud. Det kan fx være ved sygdom, langvarig stress eller ved hård træning - bare for at nævne nogle eksempler. Behovet for vitaminer og mineraler er dog meget individuelt, situationsbestemt og afhængig af alder, årstid mm.

Herunder kommer et billede af, hvad min familie spiser lige nu;

Som tilføjelse kan nævnes, at jeg netop har bestilt magnesium og selen, som vi også tager ekstra af. Dette billede varierer over tid - afhængig af, hvad vi har gang i:-)

Nu ligner det, at jeg er sponsoreret af Biosym. Det er jeg ikke. Biosym har rigtig gode produkter, men det er der mange andre producenter, som også har. Vi skifter lidt. Det som er vigtigt for mig er, at produkterne er organisk fremstillet, da det har stor betydning for optageligheden i kroppen. Dosis vil altid være udfra individuel vejledning.

Vigtigst er det dog, at fundamentet er i orden, altså hverdagskosten. I ernæringsterapien udgør hverdagskosten fundamentet af huset og kosttilskudene taget eller kvisten. Så med den symbolik i tankerne, giver det forhåbentlig god mening, hvornår det kan være en fordel at supplere med tilskud!

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Blog

Blogindlæg

Sundt ferieslik til kagegruppen

July 18, 2019

1/10
Please reload

Arkiv
Please reload